REKLAME

Et lager kan godt se ryddeligt ud og stadig være ineffektivt. Reolerne kan stå snorlige, gangene kan være frie, og alle varer kan have en fast plads – men hvis medarbejderne hver dag går unødigt langt, flytter de samme paller flere gange eller bruger tid på at lede efter de rigtige emner, er indretningen stadig dyr i drift.

Det er derfor en fejl kun at se lagerinventar som noget, der skal skabe plads. Den vigtigste opgave er at understøtte den måde, varer bevæger sig gennem virksomheden på.

Et godt lagerlayout begynder med vareflowet. Hvilke varer kommer ofte ind og ud? Hvilke produkter plukkes sammen? Hvilke emner kræver truck, og hvilke håndteres manuelt? Når de spørgsmål er besvaret, bliver det lettere at vurdere, om inventaret faktisk hjælper medarbejderne – eller om de i praksis arbejder rundt om det.

De mest brugte varer bør ikke ligge længst væk

I mange virksomheder vokser lageret gradvist. Nye varer får den plads, der tilfældigvis er ledig, og efter nogle år kan resultatet være et lager, hvor placeringen af produkterne ikke længere hænger sammen med, hvor ofte de håndteres.

Det kan virke som en lille detalje, men ekstra meter bliver hurtigt til mange kilometer i løbet af et år.

Hvis en medarbejder plukker den samme vare flere gange om dagen, bør den som udgangspunkt være lettere at komme til end en vare, der kun forlader lageret få gange om måneden. Det samme gælder varer, der ofte bruges sammen. Jo mere logisk de er placeret i forhold til hinanden, desto færre unødvendige bevægelser opstår der.

Her handler optimering ikke nødvendigvis om at købe mere udstyr. Nogle gange er det tilstrækkeligt at ændre zoner, flytte bestemte produktgrupper eller skabe en tydeligere opdeling mellem modtagelse, lager, pluk og forsendelse.

Men når inventaret ikke længere passer til varerne, er en omrokering sjældent nok.

Det rigtige lagerinventar afhænger af varerne

Der findes ikke én reoltype, der fungerer lige godt til alle lagre. En virksomhed med pallevarer har andre behov end en virksomhed, der arbejder med små komponenter, lange stålprofiler eller mange forskellige varer i begrænsede mængder.

Pallereoler er oplagte til standardiserede paller og større varepartier. Plukkereoler kan være mere hensigtsmæssige til mindre emner, der håndteres manuelt, mens grenreoler typisk er bedre til lange materialer som træ, rør eller profiler.

Virksomheder, der vil undersøge forskellige muligheder, kan blandt andet se nærmere på lagerinventar på mas-hoevik.dk og sammenligne løsninger ud fra de varetyper og arbejdsgange, de faktisk har.

Det afgørende er, at valget ikke sker isoleret.

En høj pallereol giver eksempelvis kun værdi, hvis virksomheden har det rette løfteudstyr, tilstrækkelig frihøjde og gangarealer, der gør det muligt at arbejde sikkert. På samme måde kan en kompakt løsning til småvarer være ineffektiv, hvis medarbejderne hele tiden skal åbne, flytte eller sortere for at komme ind til de mest efterspurgte produkter.

Det kan derfor være nyttigt at vurdere lageret ud fra nogle få praktiske spørgsmål:

• Hvor ofte håndteres de forskellige varegrupper?
• Hvilket udstyr bruges til intern transport?
• Hvor opstår der ventetid eller kø?
• Hvilke varer optager uforholdsmæssigt meget plads?
• Er lagerets højde udnyttet?
• Kan medarbejderne plukke sikkert og uden unødige løft?

Svarene fortæller ofte mere om det rigtige inventar end selve antallet af kvadratmeter.

Kapacitet handler også om bevægelse

Når et lager nærmer sig sin kapacitetsgrænse, er den umiddelbare reaktion ofte at lede efter mere plads. Men et fyldt lager er ikke altid det samme som et lager uden kapacitet.

Der kan ligge uudnyttet plads i højden. Der kan være for brede eller uhensigtsmæssige gangarealer. Langsomt omsættelige varer kan optage de mest attraktive placeringer, mens varer med høj aktivitet ligger langt fra pluk og forsendelse.

Derfor bør lagerkapacitet vurderes sammen med bevægelsesmønstret.

Et lager med lidt mindre fysisk kapacitet kan i praksis fungere bedre, hvis varerne er organiseret logisk, og medarbejderne kan arbejde uden konstant at skulle flytte ting af vejen. Omvendt kan et stort lager blive ineffektivt, hvis afstandene bliver lange, og inventaret ikke passer til processerne.

Sikkerhed hører med i samme regnestykke. Reoler skal dimensioneres korrekt, gangarealer skal passe til den interne trafik, og medarbejderne skal kunne udføre deres arbejde uden at skabe farlige situationer. Effektivitet, pladsudnyttelse og arbejdsmiljø bør derfor ikke betragtes som tre separate projekter.

Det bedste lagerinventar er i sidste ende det, medarbejderne næsten ikke lægger mærke til i hverdagen. Varerne er nemme at finde, materialerne står dér, hvor de skal bruges, og flowet fra varemodtagelse til pluk og videre ud af huset kræver færrest mulige unødvendige bevægelser.

Når det lykkes, bliver inventaret ikke bare en måde at opbevare flere varer på. Det bliver en aktiv del af virksomhedens workflow – og dermed også et af de steder, hvor små forbedringer kan mærkes direkte i den daglige drift.