ANNONCE

For de fleste virksomheder er elektricitet noget, der skal være til rådighed, når produktionen, køleanlægget, serverne eller andre installationer kræver det. Tidspunktet for forbruget er ofte bestemt af driften, og energiregningen bliver betragtet som en konsekvens af de aktiviteter, virksomheden har haft.

Men energi behøver ikke i alle tilfælde være en helt passiv post.

Med et stationært batterisystem kan en del af elektriciteten lagres på ét tidspunkt og anvendes på et andet. Det giver ikke virksomheden mindre energibehov, men det kan skabe større fleksibilitet i forhold til, hvornår strømmen hentes fra nettet eller anvendes fra egen produktion.

Fleksibilitet kan være et alternativ til at flytte driften

En oplagt måde at ændre en virksomheds energiprofil på er at flytte energikrævende aktiviteter til andre tidspunkter. Det er bare ikke altid praktisk muligt.

En produktionslinje kan ikke nødvendigvis sættes på pause midt på dagen, fordi elforbruget er højt. Køling skal fungere, når der er behov for den, og medarbejdernes arbejdstider kan sætte naturlige grænser for, hvor fleksibel driften kan være.

Et batteri kan i visse situationer give en anden mulighed. I stedet for at flytte selve aktiviteten kan man flytte en del af tidspunktet for energiforsyningen.

Batteriet kan eksempelvis oplades i en periode med lavere belastning og senere levere energi, når virksomhedens samlede effektbehov stiger. Hvor relevant den mulighed er, afhænger dog af den konkrete belastningsprofil og anlæggets dimensionering.

Når tidspunktet får økonomisk betydning

Elektricitet har ikke nødvendigvis samme pris gennem hele døgnet. Det har gjort energiarbitrage interessant som princip: Energi lagres, når betingelserne er gunstige, og anvendes senere.

Men et regneark baseret alene på forskellen mellem to elpriser fortæller ikke hele historien. Der skal også tages højde for blandt andet investering, drift, systemets effektivitet og batteriets anvendelse til andre formål.

Det samme gælder virksomheder med solceller eller anden vedvarende produktion. Her kan fleksibiliteten bestå i at gemme en del af den producerede elektricitet frem for nødvendigvis at anvende den på produktionstidspunktet.

HyBESS beskriver flere af disse forretningsmuligheder inden for batterilagring for virksomheder, herunder peak shaving, energiarbitrage, lagring af vedvarende energi, backup og muligheder på energimarkederne.

Det interessante er dermed ikke blot, hvor meget energi batteriet kan indeholde. Det er også, hvordan kapaciteten disponeres gennem døgnet.

Batteriets forskellige opgaver skal prioriteres

Fleksibilitet betyder ikke, at den samme batterikapacitet frit kan bruges til alle formål samtidig.

Hvis en virksomhed ønsker at have en bestemt mængde energi til rådighed som backup, skal denne reserve tænkes ind i driften. Hvis batteriet samtidig skal håndtere spidsbelastninger eller anvendes i forbindelse med energimarkederne, bliver styringen og prioriteringen af kapaciteten afgørende.

Derfor bør virksomheden blandt andet kende:

• sit forbrug og sine belastningstoppe gennem døgnet
• mulighederne for at flytte energikrævende aktiviteter
• om der findes egen elproduktion
• hvilke funktioner der eventuelt kræver backup
• hvilke anvendelser af batteriet der har højeste prioritet.

Deltagelse på energimarkederne bør desuden vurderes ud fra de aktuelle tekniske krav og markedsvilkår. Muligheden for en indtægt er ikke det samme som en garanteret indtjening, og priser og betingelser kan ændre sig.

Forretningsværdien ved et batterisystem ligger derfor ikke nødvendigvis i én enkelt funktion. Den kan ligge i den handlefrihed, virksomheden får omkring sit energiforbrug. Når strømmen i højere grad kan disponeres i tid, bliver energi ikke kun noget, der forbruges, når driften kræver det. Den bliver også en ressource, som kan planlægges som en mere aktiv del af driften.